Debatten om atomkrafts eksistens eller ikke-eksistens synes aldrig at slutte. Allerede i 1980 blev der afholdt en afstemning i Sverige om spørgsmålet. Som følge heraf besluttede Parlamentet, at alle reaktorer skulle være nedlagt inden 2010.
Det er ikke sket – i dag er der seks aktive reaktorer – i Forsmark, Oskarshamn og Ringhals. Der findes to forskellige typer, nemlig trykvandsreaktorer og kogevandsreaktorer. Begge fungerer efter samme grundprincip – vand opvarmes for at drive en turbine og en generator til at producere elektricitet.
Enkel forklaring på, hvordan et atomkraftværk fungerer
Men tilbage til dagens spørgsmål: “Hvordan fungerer et atomkraftværk?”. Selvfølgelig er der en kompliceret fysik bag, hvis man går i detaljer. Men for lægfolk er det også muligt at beskrive det kortfattet, i store træk eller trin for trin, hvis man ønsker det:
- Beriget uran bestråles med neutroner.
- Atomer i uran deler sig i to ved bestråling.
- Spaltning skaber nye neutroner, som igen spalter andre uranatomer – en kædereaktion.
- For at forhindre, at kædereaktionen eksploderer ukontrolleret, styres den af såkaldte kontrolstænger, der kan sænkes ned i reaktorkernen. Disse består af stoffer, der fanger store mængder neutroner. Dette holder kernereaktionen under kontrol.
- Ved spaltning af uranatomer frigøres store mængder varme. Den bruges til at opvarme vand til produktion af damp.
- Den varme damp driver igen en turbine med en generator.
- Det er denne generator i atomkraftværket, der i sidste ende producerer den elektricitet, du ønsker. Generatoren omdanner turbinens roterende blade til elektricitet ved at rotere magneterne i spolerne. Rotationen på 3.000 omdrejninger pr. minut genererer en frekvens på 50 Hz, som er den frekvens, der anvendes i de europæiske elnet.
